tirsdag den 11. september 2007

århundredes teknologi

Nanoteknologien kaldes for det 21. århundredes teknologi, og visionerne om, at mennesket i fremtiden kan gøre sig fri af de kendte strukturer for selv at kunne bestemme et ønsket materiales funktioner, har også givet fantasien ny næring. De mest spekulative og science fiction orienterede forskere sparer ikke på de spektakulære udtalelser om, hvad nanoteknologien kan føre med sig. Smarte materialer med nye intelligente funktioner, der vil gøre alting lettere og anderledes. Små maskiner, der kan sendes ind i menneskekroppen og helbrede kræft eller genoplive de døde ved at reparere deres ødelagte celler. "Think-maker" maskiner, hvor man bare fortæller maskinen, hvad man vil have ud i den anden ende, og ud kommer den ønskede nye CD-afspiller eller - mere trivielt - middagsmaden fiks og færdig. Slut på forurening og fødevaremangel. Problemerne med overbefolkning løses ved kolonisering af planeter og måner, og transporten derud klares ved hjælp af store elevatortårne, opbygget af samme stof som diamant. Flyvemaskiner lavet af materialer, der kan reparere sig selv. Disse forskere mener, at konsekvensen af nanoteknologien vil være en helt anderledes verden, end den vi kender i dag. Det er science fiction, men udtalelserne giver næring til drømmene, og hjælper os til at se og forstå perspektiverne i den grundforskning, som nu foregår på et mere jordnært plan.


Håndværker - colic-help - skateboard - taliban - nine eleven